Hammerværkets energiforsyning gennem tiderne

Hammerværketsførste energikilde var vandkraft fra den opstemmede Guldbæk.  Energien blev høstet i overfalds møllehjul, og til at fordele energien til de forskellige maskiner anvendtes en stor aksel med remskiver opsat oppe under loftet, se foto.

På et tidspunkt blev møllehjulet afløst af en vandturbine, som havde en højere virkningsgrad, så den teknologiske nyskabelse tog over.

Fabrikken var dog fortsat afhængig af vandmængden i møllesøen, så da dampmaskiner gjorde deres indtog, anskaffede fabrikken en sådan. Nu var det kul, der leverede energien.

Da Danmark blev elektrificeret for små 100 år siden, anskaffede man en elektromotor. Én enkelt af slagsen. Den senere udvikling, hvor hver maskine har sin egen el-motor var endnu ikke brudt igennem som teknologi, da fabrikken stoppede i 1977.

Det formbare smedejern

Den fine 10-grenede kartoffelgreb på billedet er en af de modeller, man fremstillede på hammerværket. På museet viser man smedeprocessen i form af en række mellemtrin mellem det firkantede stykke stangjern, som er udgangspunktet, og den færdige greb. Eksemplet viser smedejernets fantastiske formbarhed.

Smedejern kan ses som modsætningen til støbejern, som er skørt. Skørheden skyldes krystalstrukturen, som indlejrer store mængder grafit (= kulstof). Smedejern indeholder mindre end 0,3% grafit.

En anden væsentlig egenskab ved smedejernet er, at det kan hærdes. Det sker ved at opvarme jernet og efterfølgende lynafkøle det, fx ved at dyppe det i vand.

Christian Zinck og tidsbilledet i 1858

Til at begynde med havde Christian Zinck et mindre hammerværk i Sejlflod—ved en bæk, der løb ud i Lindenborg Å. Men vandstrømmen i bækken rakte kun til at drive hammerværket i 3 timer om dagen.

Ved landsbyen Godthaab lå der en papirmølle, som på det tidspunkt havde indstillet driften. I Guldbækken, som forsynede papirmøllen, var der tilstrækkeligt med vand til at det kunne holde et møllehjul kørende en hel arbejdsdag, så her flyttede sit han hammerværk til.

Foruden hammerværket og smedjen var der indrettet et værksted til fremstilling af træskafter til de forskellige redskaber.

Bygningerne fra papirmøllen blev udnyttet af Zincks Fabrikker, som er et tidligt eksempel på seriefremstilling af ensartede industriprodukter.