Rebild Turistforening

Sæsonens Travetur

Sæsonens er opskriften på en travetur, som du og din familie og venner kan tage ud på, når I har lyst til at gå noget andet end den sædvanlige søndagstur. Du finder opskrifterne nedenfor. Ud over en beskrivelse af turen finder du en PDF-fil med 2 sider, som er beregnet til at udskrive på for- og bagside, så du kan tage den med på turen. Beskrivelserne indeholder links til Internettet, hvor du finder uddybning af udvalgte emner.

Ønsker du at dele dine oplevelser med andre, kan det ske på vores Facebook side, https://www.facebook.com/rebildturist/

Rundt om Nørager

Den nedenstående tur har i samarbejde med Nørager Borger- og Håndværkerforening været gennemført som en guided tur søndag den 30. april 2017 med naturvejleder Gert Rubæk som guide. Se brochure om arrangementet her.

Start fra Medborgerhuset ”Kig Ind” i Nørager og gå til Torsdal Mølle og videre til Skovrejsningen, Hundeskoven, Nøragergaard og tilbage. Turen er 5.2 km.

Gå til detailbeskrivelse

Hent turbeskrivelse med landkort beregnet til at udskrive og tage med på turen

Hent luftfoto af turen med påførte notater

---------------------------------------------------------------------

Øster Hornum

Denne tur har været annonceret i Kulturen nr. 3 (september-oktober) 2016

PDF-dokument med turbeskrivelse og landkort/bykort til at tage med på turen kan hentes her.

Her kan du læse om turen og se billeder fra området 

----------------------------------------------------------------------

Bælum - Solbjerg

Denne turbeskrivelse er offentliggjort i Kulturens nr. 1 (januar-februar) 2016.

PDF-dokument med kort turbeskrivelse og stort landkort kan hentes her.

Sæsonens Travetur er en opfordring til Kulturens læsere om at lære de forskellige dele af deres kommune bedre at kende ved at lægge en travetur, hvor man møder både natur og kultur. Vi lægger ud med en travetur fra Bælum Station ad jernbanestien til Solbjerg, et besøg i Solbjerg Kirke og tilbage gennem Bælum Sønderskov forbi Kildesøen og retur til udgangspunktet.

Turen er vist på landkortet nedenfor. Stort landkort findes i PDF-dokumentet, som kan hentes ovenfor.

Følgende ting gør turen til noget helt særligt:

  • Turen starter ved den nedlagte station i Bælum (Stationsvej 1, 9574 Bælum) og går ad stien, hvor ”Hadsund-Peters” jernbanespor lå, de 2,9 km mod sydøst til Fruerhusvej i Solbjerg. Bælum Station og jernbanetracéen er et minde om ”Hadsund-Peter”, som kørte på strækningen fra Aalborg til Hadsund i årene fra 1900 til 1969. Se bl.a. www.baner-omkring-aalborg.dk
    Jernbanestien går gennem et meget flot landskab, kendt som kirsebæregnen og det er indbegrebet af Østhimmerland. Læg undervejs mærke til de mange træarter, der indgår i de levende hegn langs stien, heriblandt eg, bøg, hyld, lærk, og ganske mange æbletræer, selvsået fra de mange æbleskrog, der gennem tiden er smidt ud af vinduerne fra toget.
  • Solbjerg Kirke, der er fra 1100-tallet er et besøg værd, bl.a. fordi Johs. Stoffersen har dokumenteret dens spændende historie i et lille hæfte, som menighedsrådet har udgivet. Hæftet findes på www.baelum-solbjerg-kirker.dk, se under Solbjerg Kirkes historie. På kirkegården står en ca. 200 år gammel blodbøg, der stammer fra parken til godset Wiffertsholm. Se også skålstenen fra stenalderen; den findes i kirkediget mod vest, dvs. tårnenden af kirken og uden for bronzealderhøjen. Se også den gamle kirkeklokke i våbenhuset; den er lige så gammel som kirken. Kirken er normalt åben fra kl. 9:00—16:00.

Retur til Bælum anbefaler vi at gå ca. 2 km mod vestnordvest ud ad Fruerhusvej frem til Sønderskovvej. Herfra går turen mod nord ad grusvejen, forbi Bælum Skovpavillon og frem til Lindevej—som fører tilbage til udgangspunktet: Bælum Station. I alt en tur på 5,7 km.

 

Bælum Station

Solbjerg Kirke

Skålsten i det vestlige kirkegårdsdige

Den gamle kirkeklokke fra 1100-tallet
i våbenhuset i Solbjrg Kirke
 

 

 

 

 

Rebild Turistforening   •   RebildPorten   •   Rebildvej 25A, 9520 Skørping   •   Tlf. 9988 9000   •   info@rebildturist.dk
Nordjysk Webdesign ApS